Den Oscar-belønnede dokumentarfilm Man on wire, 2008 er en velfortalt, begavet hyldest til menneskelig legelyst og opfindsomhed, sund galskab og almindelig autoritetstrods. Og det hele er tilsat et filigran af selve livets stof! Dens målgruppe er således meget bred og i hvert fald langt større end den lille, stålsatte gruppe entusiaster, der normalt vælger at se dokumentarfilm.
Den 7. august 1974 sker der noget ganske usædvanligt i New York. En mand træder ud på en stålwire, der er spændt ud mellem de to 400 meter høje tvillingetårne i World Trade Center. I femogfyrre minutter optræder han med akrobatik, før han kaldes ind i sikkerhed for at blive arresteret og underlagt en mentalundersøgelse. Men Philippe Petit fejler tilsyneladende ikke noget. Han har bare altid haft sådan en lyst til at gå på line på netop det sted.
Man on wire er bygget op omkring interviews med de nu midaldrende aktører til det spektakulære nummer, fine rekonstruktioner af forløbet og så meget arkivmateriale, som man har kunnet skrabe sammen. Der er altså stofmæssigt tale om en klassisk dokumentarfilm, men selve planlægningen, forberedelsen og udførelsen er skildret som en kupfilm, hvor det normalt er en bank eller juvelerforretning, som må holde for.
Selv folk uden udpræget højdeskræk må stille det indlysende spørgsmål: Hvorfor? Og filmen besvarer spørgsmålet på flere måder, der dog alle bunder i legelyst, vilje og en god portion humor. Der er tale om en genistreg. Både nummeret og filmens fortolkning.