Selv om bogen er letlæst, er den nok primært for hærdede Auster-fans, der bærer over med hans drilske omgang med stoffet.
Auster er i en klasse for sig og har nu nået en position, hvor han kan tillade sig at lege meget med romangenren, som han tidligere har gjort med filmgenren. Den pensionerede litteraturkritiker August Brill er handicappet efter en bilulykke og bor derfor hos sin datter, der er blevet forladt. Hendes datter, hvis kæreste er dræbt i Irak, bor også i huset. Brill har svært ved at sove og maner natten bort med fantasifortællinger om et parallel-USA, der efter valgfarcen i 2000 går i borgerkrig. Det er en sproglig meget veloplagt roman om tre generationer, der mere eller mindre får lægt deres sår.
Selv om Auster helt er sin egen deler han dog publikum med andre moderne amerikanske forfattere som fx Raymond Carver.
Ikke den vægtigste bog i Austers forfatterskab, men afgjort en sproglig nydelse, der vil glæde hans mange læsere.