Books / fiction for children

Mange søde kager og en hvid kjole


Description


Billedbogen giver kendskab til og forståelse for traditioner omkring fødsel med hovedpersonerne marokkanske Latifa som er muslim og danske Lukas som er kristen.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 22. May 2003

By

By

Else Lerche

d. 22. May 2003

Marokkanske Latifa får en søster, Nora. Latifa, muslim, og hendes danske ven, Lukas, kristen, oplever de ritualer og traditioner der finder sted omkring Noras fødsel. Hos Lukas ser de billeder fra hans fødsel og dåb. Billedbogens hensigt er med tre historier om fødsel at skabe kendskab til og forståelse for andres traditioner og kultur. Hensigten opfyldes stort set, men med lidt skævhed, synes jeg. For hvor man ved Nora ser mange illustrationer, ser man kun et af de billeder Lukas og Latifa ser i et album. Man ser intet fra dåben, derimod døber børnene en bamse. Og Latifas familie forklarer tålmodigt, Lukas' far virker fortravlet, mens Lukas' mor senere gerne forklarer. Illustrationerne er i klare stærke farver, adskilt af en tynd, sort konturstreg. Stregen er enkel uden mange detaljer, og let at aflæse. Personerne har noget stift og uskønt over sig. Historien er fortalt episodisk, let springende i et mundret, klart sprog. De to andre historier er Jesu fødsel, holdt i lilla, og profeten Muhammeds fødsel, holdt i rødt. Siderne er delt på midten, Jesus øverst, Muhammed nederst. Bogen giver børn med dansk og muslimsk baggrund, fra 4 år, mulighed for at lære om hinandens traditioner omkring fødsel. Bogen er også velegnet i indskolingen og 1.-2. klasse.