Mangler der ikke en pige her?

Det er absolut ikke nemt at blive storesøster, som bagsiden præciserer. Selv om hovedpersonen Anna har prøvet det en gang før, får hun stor lyst til at være nederdrægtig. Til højt at sige slemme ting om lillesøsteren og om forældrene og til at gøre onde ting som fx at fange katten i en plasticsæk og kaste den i åen, klippe den anden lillesøsters lange hår af og være en rå fodboldspiller. Anna føler sig fuldstændig overset og ensom. En dag følger hun efter en fremmed dame, som i hendes fantasi kunne være en adoptivmor. Mon hun mangler en pige? Kvinden maler et portræt af Anna og snakker med hende. En tante og den ukendte billedkunstner overbeviser til sidst Anna og forældrene om, at Anna er ok. Fortælleren veksler mellem direkte tale, Annas tanker og nøgterne beskrivelser af, hvad hun laver og hører. Med de korte sætninger og rå replikker fremstår forældrene mest som ukærlige og overfladiske og Anna som en opmærksomhedssøgende og udspekuleret pige. Inger Lise Belsviks dejlige stregtegninger er holdt i orange, sort, hvide og grå nuancer og tydeliggør Annas sindsstemninger. En barsk børnebog at læse på egen hånd. Kan anvendes som oplæsningsbog 1.- 4. kl. i forbindelse med et familieemne, og den kræver virkelig samtale trods det enkle sprog.

Read the full assessment

Det er en meget vellykket og følelsesmæssigt stærk højtlæsningsbog for 6 - 8-årige børn om at få en lillesøster og blive fuldstændig overset af forældrene. Historien er fortalt i en meget koncentreret, nærmest minimalistisk stil med et knapt og præcist sprog, og Inger Lise Belsviks flotte collageagtige, lidt grove, men meget udtryksfulde og fortolkende illustrationer i gråtoner og orange forstærker oplevelsen af hovedpersonen Annas følelser og desperation. Det er lige før den kræver stærke nerver af oplæseren, og det er et must at tale om den bagefter. Forældrene er fuldstændig blinde overfor Annas mere og mere desperate og groteske forsøg på at få opmærksomhed. Moren er 100 % koncentreret om den nyfødtes ve og vel og synes Anna er helt umulig, og faren virker noget distræt og ret uengageret i familien. Heldigvis er der en tante der ind imellem har øje for hende, og til sidst løser hårdknuderne sig lidt op da moren endelig via et portræt af Anna som engel får øje på hende, og læseren kan øjne et mere tåleligt forhold til forældrene for Anna. Rønnaug Kleiva vandt for nogle år siden en nordisk børnebogskonkurrence med den fremragende Knas fra Ouagadougou (1999) der ligeledes beskriver stærke følelser i børns forhold til forældre.

Read the full assessment