Books / nonfiction

Mars og Venus i nye forhold : sådan finder du kærligheden igen efter et smerteligt brud eller tabet af din elskede


Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 25. Mar. 1999

By

By

Ellen Lind Jensen

d. 25. Mar. 1999

Vi er nået til 6. del af John Grays saga om Mars og Venus. Serien er populær i bibliotekerne navnlig den 1. bog. De følgende har været af noget svingende kvalitet og hovedsagelig budt på opkog af den 1. Denne bog handler imidlertid om at reparere sig selv efter et parforholds opløsning, hvadenten grunden er dødsfald eller skilsmisse. Der vil altid være smertende sår, der skal heles, også selvom man var den, der tog initiativ til bruddet. Bogen falder i 3 dele: 1. del gennemgår selve helingsprocessen og handler om begge køn, hvor 2. og 3. del handler om at opbygge nye forhold på henholdsvis Mars og Venus. J.G. opererer med 4 helende følelser, der skal gennemleves, før man er helbredt og klar til at åbne sig for et nyt parforhold. Det er vrede, vemod, frygt og sorg. Der tales fint og forståeligt om processerne, og der findes en del øvelser, som man kan udføre eller lade være. Jeg synes John Gray, der har lang erfaring som parterapeut, er bedst i sine metaforer. Hovedmetaforen er den om, at mænd er fra Mars og kvinder fra Venus. Men der er også andre. F.eks. her hvor han gør følelsens og tankens hastighed analog med lydens og lysets. Følelserne er altid bagud for intellektet. God iagttagelse, flot billede. En udmærket populærpsykologi.


The libraries' assessment

2006

By

By

Annemette Schønberg Johnsen

2006

2. udgaven af den populære forfatters bog om, hvordan man kommer videre efter et brudt parforhold er indholdsmæssigt identisk med 1. udgaven, som kom 1999/21. Forsiden er anderledes, denne gang lidt mere romantisk i stilen, og bagsideteksten har fået tilføjet et anmeldelsescitat. Bogen indgår i forlagets paperback-serie og er stadig anvendelig for mennesker, der har brug for at fordybe sig i sin hjertesorg, søger hjælp til at komme videre i livet efter et brud og som ønsker gode råd til, hvordan det næste forhold kan lykkes. Det skildrer forfatteren udmærket, og han har gode bud på forskellene mellem mænds og kvinders behov og reaktionsmåder. Om man bryder sig om hans stil eller ej er en smagssag, jeg synes egentlig, at han gentager sig selv irriterende meget. Men han formår faktisk at proppe en masse fornuftig psykologsik indsigt ind i den lange, snakkesalige tekst. Måske er forfatteren ikke helt så efterspurgt mere som han var en gang, men skulle 1. udgaven være slidt op, er der nu mulighed for udskiftning.


Berlingske tidende

d. 7. Apr. 1999

By

By

Paula Larrain

d. 7. Apr. 1999