Bøger / faglitteratur

Mars og Venus får konflikter : styrk dit parforhold ved at forstå hvor forskelligt mænd og kvinder reagerer på stress


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. maj 2008

af

af

Katja Larsen

d. 21. maj 2008

Henvender sig til læsere af samlivsbøger samt læsere med interesse for stress og kønnenes håndtering heraf. Læsere af John Grays tidligere bøger om Mars og Venus vil ikke blive skuffede.

John Gray har skrevet adskillige Mars og Venus-bøger med forskellige indgangsvinkler. De sidste to udkom i 2002, nemlig Mars og Venus på arbejdspladsen og Mars og Venus og evig kærlighed : vejen til livslange parforhold. Denne bog, Mars og Venus får konflikter, handler om hvordan du ved at forstå at mænd og kvinder håndterer stress forskelligt så kan styrke dit parforhold. Bogen skitserer de ændrede kønsroller og deres indvirkning på vores hverdag som stressfaktor. Endvidere bygger bogen på forskningsresultater, der viser at mænd og kvinders hjerne og hormonsystem er genetisk kodet til at reagere forskelligt på stress.

Af tidligere bøger om emnet stress og kønsforskelle findes der et afsnit i Hvorfor mænd intet husker og kvinder intet glemmer, 2007 af Marianne J. Legato.

Stress er et altid relevant emne og John Gray skriver på sin sædvanlige lettilgængelige måde, så bogen appellerer til mange læsere. Fans af John Gray vil få deres forventninger opfyldt, og læsere der har brug for viden om stress vil heller ikke blive skuffede. Alt i alt en biblioteksrelevant titel der nok skal blive efterspurgt.