11-årige Memos forældre er tyrkere, - faderen politisk flygtning. Memo er født i Danmark og er afholdt af alle i sin skole. Men nu skal familien flytte, da faderen har fået et job i en andenby. Det er i denne 'beskedne' ramme, bogen foregår, men den når langt og fint omkring. Memos sorg over at skulle sige farvel til sin bedste ven Martin, venskab der er røget p.g.a. racisme, og sådet at skulle sige goddag til en ny fremtid i en klasse, som aldrig har haft en 'fremmed' i flokken. Som ofte før er det 'grumsede' sat op i sort/ hvidt. Martins far, som er træt af muslimer, somstjæler alt arbejdet, - og så modpolen i klasselæren Nina. Men bogens slutning viser, at der er håb forude ... måske. Bogener velskrevet uden at være den store kunst og når med lix 15 fint at rammedisse børn. Den kan læses fra 3.-4. klasse og fremlægge problematikken omkring det at være indvandrer eller flygtning. Om at være barn blandt andre børn, - om at være voksen og medmenneske.