Donna O'Toole er amerikansk psykolog. Bogen har tidligere været formidlet gennem Kræftens Bekæmpelse på originalsproget, men foreligger nu på dansk, oversat af Guni Martin. Marvi Myrebjørnfatter håb handler om sorg og tab. Marvi har mistet sin mor og sin bror; de er blevet fanget og anbragt i ZOO. De andre dyr forsøger at hjælpe ham, »tal om de«... »tænk på de har det meget bedrenu, bliver fodret og alting«..., men Marvi kan ikke tale, ikke tænke. Dyrene forlader ham, nu har de prøvet. Den eneste der bliver tilbage er kaninen Kalle, som selv ved, hvad det vil sige atmiste. Om Marvi har lyst eller ej, så er han der; fortæller lidt, men lader ellers Marvi grave sig ned i sin sorg. Og ganske langsomt begynder Marvi at tale, får bearbejdet sin sorg til en acceptog en glæde, over det han har haft. Det er et stille lille eventyr, holdt i et poetisk og lidt højtideligt sprog, helt i pagt med indholdet. Det er let at identificere sig med Marvi, men eventyreter 'åbent', og det kan bådebruges til sorgbearbejdning - såvel små som store sorger - og som en varm historie om venskab. Bogen er ill. med enkle stiliserede stregtegninger, som fint omslutterhistorien. En smuk bog med flere anvendelsesmuligheder for børn og voksne i fællesskab. Fra ca. 5 år.