Mary MacLanes fortælling

Her er noget ret specielt til læsere, der følger med i ny og klassisk litteratur, især dem, der interesserer sig for kvindehistorie og -litteratur.

Amerikansk/canadiske Mary Maclanes (1881-1929) debut fra 1902. Det er en lille roman, skrevet som en ung kvindes dagbog for 1901. Hun føler sig alene, er helt anderledes end de konventionelle mennesker, der omgiver hende og er overbevist om sin egen genialitet. Teksterne pendler mellem på den ene side en dekadencepræget oplevelse af ækelhed og lede ved livet, følelse af tomhed og ensomhed, dyrkelse af det diabolske, på den anden side antydning af en spirende vitalisme med kropslighed og sensualitet. Stilen er fluktuerende, bølgende med gentagelser og mange litterære referencer. Dens litterære værdi er begrænset, men den er et interessant tidsdokument. Bogen blev en skandalesucces i samtiden, blev glemt men er nu genopdaget og for første gang oversat til dansk.

Bogen minder om andre århundredskifte forfattere, som skriver sig ind i tidens dekadence-litteratur. Jeg kan ikke komme på andre kvindelige eller amerikanske forfattere at sammenligne med. I stil og tematik minder den om danske Knud Hjortøs Syner, 1899, (som sprogligt er bedre).

Roman fra 1902, skrevet som dagbogsfragmenter. Forfatteren er en ung kvinde, som skriver sig ind i tidens dekadence-strømning med livslede, fremmedfølelse, dyrkelse af det diabolske og den farlige seksualitet. Ikke original som litteratur men rigtig interessant, især for litterater og kønsforskere.

Read the full assessment

Der er power på 19-årige Mary med frustrationer, livslede, ensomhed og gryende seksualitet i hendes dagbogsroman fra 1902. En kringlet antiheltinde, man ikke kan lade være med at holde af. Mary er lan...