Books / fiction for children / eventyr

Maskerade


Description


Billedbog. Porcelænet der bor i mormors skab er alene hjemme, og så skal der være fest - en maskerade. Men hvad skal de alle klædes ud som? Og hvad sker der når mormor kommer hjem?

Reviews (1)


The libraries' assessment

2007

By

By

Lotte Lykke Simonsen

2007

Dette er historien og illustrationerne bag et nyt børnestel fra Royal Copenhagen. Historien fortælles som et eventyr. Rammehistorien er Mormors store skab i stuen, og porcelænet som står i skabet er hovedpersonerne. Da mormor forlader hjemmet vågner porcelænet op, og så skal der være fest. Der skal være maskerade og alle går i gang med at finde en udklædning. Men det er svært for Sylvester, der først til sidst finder det rigtige. Festen er i gang, lige indtil mormor igen er hjemme! Der er mange tråde og ligheder med eventyrene Den lille Idas blomster, Hyrdinden og skorstensfejeren og Den standhaftige tinsoldat. Historien er fortalt meget snakkende, og der er gjort brug af en gammeldags fortællerstil samtidig med et moderne ordvalg, og det gør, at historien desværre kommer til at virke lidt rodet og usammenhængende. Illustrationerne er fantastiske. De er et sammenspil af kendte kongelige porcelænsfigurer og stel og nye dejlige figurer. Farverne er varme, de fleste i douche pastel. Illustrationerne er fulde af liv og på samme tid både meget enkle og detaljerige. Der er en masse at nyde og opdage for både den lille og store læser. Forfatteren har tidligere fået udgivet et par fagbøger og billedbøger, senest Lille Bussers mareridt, 2006. Bogen har både et smukt smudsomslag og et "forsølvet" omslag. En oplæsningsbilledbog for de 4-8-årige.