Books / fiction for children / eventyr

Tommelise - en labyrintbog


Description


Billedbog. Historien om Tommelise fortælles gennem mylderbilleder med labyrinter.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2007

By

By

Torben Bråe Olesen

2007

H.C.'s kendte original tekst møder her nogle sjove labyrintbilleder med et moderne udtryk, og det er et godt og vellykket møde. Billedstilen er naiv og detaljeret. Tommelise er en sær lille næsten abstrakt skabning, men også en fascinerende prinsesseagtig pige med blåt næsten plastisk hår. I profil ligner hun en en spidsnæse, men forfra et ansigt som en bred forrude i en bil med et øje i hver side. Der er karikaturlignende træk over nogle af figurerne, som der et sandt mylder af i de 12 opslag, der følger historien overaskende godt. Billederne bærer mange moderne elementer, skrubtudsen der vil bortføre Tommelise ligner Teenage Mutant Ninja Turtles, og så alligevel ikke. Der er også en H.C.Andersen-lignende figur gemt i begyndelsen og flere høje hatte. Billederne er originale. Farverne er glade, heldækkende og udnyttes dynamisk og perspektivskabende i flere opslag. Labyrinterne er ikke super svære, og de skal løses fra højre mod venstre. Der er løsninger på bageste sider/permen. Bogen egner sig til oplæsning, samtale og opgaveløsning med et eller to børn fra 4 år. Det er svært at sammenligne udtrykket med Svend Otto S udgaven, selvom teksten er den samme. Billederne har forskellige virkemidler og egner sig til forskellig brug. Denne nye hybrid finder sine egne fans nok især blandt piger i målgruppen. Flot forside dækker bedre for indhold end en lidt fad bagsidetekst.