Books / fiction for children

Mathilde i form


Description


Billedbog. Mathilde er med sin mor i svømmehallen. Hun ser en tyk dame, og Matildes mor siger, at hun nok svømmer for at komme i form. Matilde synes også hendes mave er tyk, så hun beslutter, at hun vil i form.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 4. Feb. 2013

By

By

Marianne Agger

d. 4. Feb. 2013

Billedbog om at komme i form for børn fra 3 år. Bogen kan bruges i forbindelse med et emne eller en snak om motion, kroppen og menneskers udseende.

Mathilde har vi tidligere mødt i de to forrige bøger Mathilde har travlt og Mathilde vinker. Det er forfatterens hidtil eneste billedbøger, mens Gellert er kendt for bøger med fx Bamse og Kylling. Mathilde er en frisk børnehavepige, der er i svømmehallen med sin mor. I omklædningsrummet er der mange kvinder med forskellige former, og ude i bassinet ser Mathilde en stor kvinde "fuld af luft". Mathildes mor forklarer, at kvinden ikke er fuld af luft, men er tyk og nok er ude at svømme for at komme i form. Mathilde synes også, hendes mave er tyk, så hun vil også i form. På trods af et ihærdigt forsøg, forsvinder maven ikke, og mor og far forklarer, at hun er lige, som hun skal være. Sød historie, der på en let og ordentlig måde kommer ind på motion, overvægt og menneskers forskellighed. Stregtegningerne i mange farver er fulde af spræl, og de understøtter fint den dialogrige tekst. Gellerts streg er mere simpel og skitseagtig end ellers og virker ikke helt så fuldendt som sædvanligt. Skrifttypen er jeg ikke vild med, men fortællingen fungerer fint på trods af det.

En lignende billedbog med samme emne og lette, humoristiske tone er fx Murphys Kuren går i kage.

Sjov bog om et emne, der ikke så tit præsenteres i billedbøger, men som med stor sandsynlighed bliver aktuelt i enhver familie på et tidspunkt.


Politiken

d. 13. Apr. 2013

By

By

Dorte Hygum Sørensen

d. 13. Apr. 2013