Books / fiction for children

Med ét er alting forandret


Description


Billedbog. Pernille og hendes bedstemor har det dejligt sammen og Bedste er den bedste i verden. Men da hun får et slagtilfælde, er det Pernilles tur til at hjælpe.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2007

By

By

Elisabeth Bennetsen

2007

En oplæsnings- og samtalebog for børn fra 5 år, som kan bruges i forbindelse med sygdom hos bedsteforældre.

Pernille og hendes bedstemor har et ganske særligt varmt forhold, og Pernille synes simpelthen, at hun har verdens bedste bedste, som altid stiller op som legekammerat, beskytter og ven. Hun kan både løbe på løbehjul, fjolle og læse højt, så det er verdens undergang for Pernille, da hun får et slagtilfælde, der placerer hende i kørestol uden sprog. Nu er det Pernilles tur til at være den, der underholder og passer på sin bedste og på den måde kan de to fortsætte deres kærlige forhold. Dette er fortalt i en letforståelig kombination af en oplæsningsegnet tekst og mange enkle, humoristiske og udtryksfulde billeder i et tegneserieagtigt forløb med en blid farvelægning, som kan minde om Bob Graham og Laurence Anholt. Bogens makkerpar har tidligere samarbejdet om Venner (07/11).

Om sygdom hos bedsteforældre findes der også Alshej - hva for noget? (07/04) og Lærke hjælper bedstefar (00/51).

Det var lige, før jeg fik en lille klump i halsen for uden at blive hverken medicinsk eller forklarende, får bogen på en både sød og rørende måde vist de følelser pigen har for sin bedstemor, og den viser også, at selv et lille barn kan hjælpe og gøre en forskel. Det er en bog, som jeg ikke ville tøve med at udlevere til familier i samme situation.