Books / nonfiction for children

Med far på fisketur ved stranden


Description


Sarah og hendes far tager på fisketur, hvor de fanger sjove og mærkelige fisk og finder ting på stranden.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 24. Apr. 2012

By

By

Bo Knudsen

d. 24. Apr. 2012

Fotografisk fagbilledbog for de ca. 4-6-årige. Til en snak før eller efter en fisketur eller en tur på stranden. Dækkende forside.

Sarah på 5 år er med sin far ved stranden, hvor de fx fanger en skrubbe og en torsk, ser på sten, muslinger, fugle og hygger sig med madpakke. Siderne er ret ens bygget op med oplæsningstekst, lidt baggrundsviden for den voksne samt et mindre foto. Billedet viser sidens aktuelle genstand/dyr, men er uden personer og omgivelser. Vi ser heller ikke fiskestangen i brug eller en fiskekrog. Stang og krog omtales dog i teksten, der beskriver Sarahs oplevelser i et sprog direkte henvendt til målgruppen, nogenlunde som var det Sarah, der fortalte. På de sidste 4 sider er bogens forløb genfortalt delvis med billeder, så barnet kan "læse" med og vise, at der er hørt efter.

Bogen er pæn men virker knap så professionelt produceret som de to fotobilledbøger Mads og Mia ved stranden (08/10) og En tur til stranden (95/21), som den mht. emne og målgruppe ellers ligner. Smarte striber (10/22) er en charmerende billedbog, også om en far-datter-fisketur.

Forfatter/fotograf viser i sin første bog sit engagement og sin interesse for naturen. Bogen henvender sig aldersmæssigt til et billedbogspublikum, og derfor savner jeg lidt mere vægt på billedsiden: Større fotos, miljø og personer i billederne samt billeder om bogens emne, at fiske.