Bøger / faglitteratur / udstillingskataloger

Mellem jord og himmel : om kunstneren Grete Balle


Beskrivelse


Udgivet i forbindelse med udstilling i Galleri 46.

Om kunstneren Grete Balle (f. 1926), som gennem sit ægteskab med kunstneren Mogens Balle kom tæt på COBRA kunstnerne, hvis formsprog hun tog udgangspunkt i - dels i sine vævninger og i de senere år især i maleriet. Med gengivelser af billedvævninger og malerier.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. okt. 2011

af

af

Torben Wendelboe

d. 10. okt. 2011

Værket henvender sig til et publikum med interesse for dansk kunsthistorie fra COBRA og frem og til et publikum med interesse for dansk vævekunst.

Kunstneren Grete Balle kom ved sit ægteskab med kunstneren Mogens Balle tæt på COBRA kunstnerne, og da hun på sin mands tilskyndelse kastede sig over kunsten, var det COBRA gruppens formsprog, hun tog udgangspunkt i. Det blev i mange år vævekunsten, der blev Grete Balles foretrukne udtryksform, hvor hun eksperimenterede meget med materialer og strukturer og ligefrem frembragte frie skulpturelle former. Hele denne historie ruller det lille værk kort op for så at koncentrere sig om de senere år, hvor Grete Balle har valgt væven fra for at dyrke maleriet i sin, med forfatteren, kunsthistoriker Jørgen Printz Steinickes ord "lyrisk abstrakte ekspressionisme" i en meget fri stil. Fremstillingen er indforstået og dækkende for Grete Balles navnlig senere udvikling. Velillustreret i farver. Litteratur. Udsendt som katalog til udstilling på Galleri 46 okt.nov. 2011.

Der findes i forvejen flere udgivelser om Grete Balle, fx datteren Annemarie Balles fint dækkende, større værk Grete Balle - fra nethinde til lærred, 2006, som Steinickes værk relevant supplerer og ajourfører.

Glimrende lille ajourføring om den spændende udvikling i Grete Balles lange markante kunstneriske indsats i dansk billedkunst.



Informationer og udgaver