Anna elsker mellemrum. Men her på det seneste er mellemrummet mellem mor og far vokset, og det er ikke længere et rart mellemrum. En rørende og filosofisk billedbog om et barns oplevelse af verden i forbindelse med en skilsmisse, som kan læses af alle uanset situation. Fra 4 år.
Anna har et mellemrum mellem fortænderne, der lige passer til at suge spaghetti ind. Hun kan også godt lide at sidde i mellemrummet mellem mor og far på sofaen. Men dét mellemrum er ikke rart længere. Mellemrummet mellem mor og far vokser sig større og større indtil far en dag skal flytte. Nu er der skarpe, kantede mellemrum overalt. En dag falder hun og slår sig i "heksens" have. Anna opdager at heksen i virkeligheden er en rar dame. Gertrude Kiel kender vi fra Lagkageulykken, det er illustrator Kirstine Falks billedbogsdebut.
En rørende historie fortalt med et barns verdenssyn. Annas sansende oplevelse af stemningen i hjemmet rammer plet i forhold til, hvordan børn ofte opfatter ting helt klart, uden helt at forstå det. Det er dejligt med en bog, der står 100% på barnets side, uden behov for at forklare eller forsvare. Teksten er stilfærdigt filosofisk og illustrationerne er udtryksfulde collagelignende tegninger, med skæve vinkler og perspektiver. Illustrationer og tekst klæder hinanden.
Minder mig om To af altingGarmanns sommer, der også tager udgangspunkt i barnets sansende, filosofiske oplevelse af en skilsmisse. Minder i stemning om Garmanns sommerMinder mig om To af alting, der også tager udgangspunkt i barnets sansende, filosofiske oplevelse af en skilsmisse. Minder i stemning om .