"Det er (...) svært ikke at lade sig rive med af den generelle stemning på albummet. På flere momenter midtvejs kan man godt falde lidt hen og have svært ved at differentiere mellem de forskellige lydspor, men i det større billede, formår Memoria at være endnu et bevis på, at Trentemøllers musik generelt holder et højt bundniveau. Der er ingen tvivl om, at musikken i sig selv er smuk og velovervejet, men ... Samtidig støder Memoria hen ad vejen på nogle bump, hvor musikken ikke skiller så meget ud, men i stedet går hen og bliver en anelse ensformigt. Der er med andre ord en tendens, hvor elementer ender med at bevæge sig rundt i de samme mønstre, de kom fra, hvilket forekommer på flere tidspunkter i løbet af albummet".