Film / fiktion

Men's room 3 : men's room vs. predator


Beskrivelse


Stand up show for mænd om kvinder.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. apr. 2017

af

af

Ulrich Breuning

d. 3. apr. 2017

Tredje omgang stand-up af "Men's room" er for alle yndere af bramfri humor og handler om livets små mysterier (kvinder)! Showet har sin gang på jord, fordi to mandlige komikere tør sige ting til mikrofonen, som de bestemt ikke vover at sige til deres kærester!.

"Men's room 3" kører i velsmurt vekselvirkning mellem de to komikere Torben Chris og Thomas Hartmann, der undrer sig over kvinders undertiden sære argumentationsniveau. Med konklusionen er, at kvinder ikke er dummere end mænd. Bare oftere! Der er refleksioner over at være gammeldags gentlemen og en verbal udladning om lemmets størrelse og vandkraft samt en latrinær humor uden vandlås. For ikke at nævne kvinders stedsans, sminke og hårlak, botox og afbleget anus!.

Professionalismen fejler intet. Der er timing og punchlines. Og Torben Chris' (f. 1977) jyske opkørsel til hysteriske højder, klæder den mere neddæmpede Thomas Hartmanns (f. 1969) ofte selvironiske tirader med henvisning til alder. Men der er også noget ufarligt og i virkeligheden politisk korrekt over det hele. Kun feminister får utilsløret det glatte lag uden dobbeltgarnering.

Talrige stand-up-shows er blevet udødeliggjorte på DVD, fx forestillinger af og med Anders Matthesen, Jan Gintberg, Linda P., Rune Klan og mange flere.