Books / fiction / roman

Men så døde mormor


Description


Susanne lever på overfladen i en harmonisk familie. Alligevel vælter skeletterne ud af skabet, da hun kommer til psykolog som 29-årig. For voksne med interesse for skæbnefortællinger om livskriser og mobning.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 18. Sep. 2020

By

By

Inger Nygaard Kaad

d. 18. Sep. 2020

Susanne lever på overfladen i en harmonisk familie. Alligevel vælter skeletterne ud af skabet, da hun kommer til psykolog som 29-årig. For voksne med interesse for skæbnefortællinger om livskriser og mobning.

Biografisk roman i to spor, dels fra 1970'erne og op, hvor man følger hovedpersonen Susannes barn- og ungdom, og dels i 1993 hos den psykolog, som Susanne betror sig til. Da Susannes mormor dør, bryder hendes verden sammen, og hun får brug for hjælp. Udadtil er Susanne en succesfuld jurist med eksamener både fra KU og London, men bag facaden føler Susanne sig ikke værd at elske, og hun kæmper med arrene efter mobning, spiseforstyrrelse og en psykisk syg lillesøster.

Medrivende bog om at mobning og dårligt selvværd også kan finde sted for børn i familier med højtuddannede forældre. Susanne får revet et slør fra øjnene, da hendes psykolog kalder hendes familie for dysfunktionel, til trods for alt det, der fungerer på overfladen, og det samme gør læseren. Bogen vil fange mange, der selv kæmper med lig i lasten fra et på facaden fint barndomshjem.

Romanen Den, der lever stille handler også om forfatterens dysfunktionelle barndomshjem, og hun skifter også navn, ligesom Susanne.