Barsk, poetisk og sorgfuld beretning om 11-årige Halldora, der har mistet sin tvillingsøster. Blandt får og mennesker dybt inde i de islandske fjorde prøver hun at finde tilbage til livet. Men det er svært når søsteren hænger som en skygge over hende. For læsere af verdenslitteratur.
Dybt inde i de islandske fjorde bor Halldora (Halla) med sine forældre. De har lige begravet hendes tvilling Sigridur. Mor fortæller at de har plantet Sigridur, og den 11-årige Halla forestiller sig at hendes søster kan spire som et træ af muskler og grene af knogler. Men hun må langsomt indse at Sigridur ikke vender tilbage. Morens fortvivlende sorg får hende til at mishandle Halla og ønske at hun slutter sig til sin søster i døden. Hallas egen sorg får hende til at opsøge landsbyen tosse Einar, og det får skæbnesvangre konsekvenser. Det er den portugisiske forfatters første bog på dansk.
Meget unik bog. Den er barsk, rå og samtidigt i et smertefuldt smukt poetisk sprog med korte lyriske sætninger. Alt dette giver en udfordrende og kunstnerisk læseoplevelse, som man enten vil elske eller hade. Det hele er fortalt med den 11-årige Hallas stemme. Det er dog en synsvinkel der ikke altid virker lige troværdig, da hun har nogle meget voksne måder at beskue verdenen på.
Temaet om et barns sorg efter at have mistet en tvilling findes også i Michael von Bulows Drengen og sommerfuglen.