Mens England sover

Bogens titel er hentet fra et citat af George Orwell i Hyldest til Catalonien og hentyder til Englands passive politik under den spanske borgerkrig. Romanen handler imidlertid ikke så meget om politik, men er en kærlighedshistorie, hvor det er hovedpersonen, der lader stå til. Til en hvervningskampagne for Spaniens-frivillige møder og forelsker den unge forfatterspire og bedsteborger Brian sig i eastenderen Edward, der er billetkontrollør på Londons undergrundsbane. Efter den første hede forelskelse begynder Brian at blive utilpas over forholdets rutine, den sociale diversitet og sin egen homoseksualitet. Bag Edwards ryg indleder han et forhold til en overklassepige, samtidig med at han dyrker anonym sex på offentlige toiletter. I skuffelse melder Edward sig til den internationale brigade, og resten af historien er Brians nærmest bodsagtige forsøg på at finde Edward for at bringe ham tilbage til England. Skulle referatet lyde lidt kulørt, er det fordi, Leavitt skriver om den situation, hvor "man gør sit bedste, selv om man for det meste gør det for sent". Tonen er nøgtern, og Leavitt mestrer den episke stil på samme fortryllende måde som f.eks. Ian McEwan og Peter Cameron, og det kan undre, at vi herhjemme ikke har set forfatterskabet siden hans novellesamling Familien danser (1986).

Read the full assessment