Berus jer, sagde Baudelaire, og det har man så siden gjort i kunstnerkredse, ikke mindst The Beat Generation, der i slutningen af fyrrerne søgte nye horisonter og erkendelser. En af tidensbeatnicks var Burroughs, der i sit tidlige forfatterskab fortæller om sin nomadetilværelse, afhængighed af narkotika og sit liv som bøsse. Først i Junkie, der udkom på dansk i 1966, senere og megetoverbevisende i Nøgen Frokost (danske udgaver: 1967 og 1984). Mellem disse to bøger ligger den del af Burroughs' liv, der beskrives i bogen her. Lee, som bogens hovedperson kaldes, bor i MexicoCity, hvor han for studiestøtte fra USA lever godt og fedt. Han møder den yngre Allerton, som han forfører, men som er mere interesseret i piger. Sammen tager de til Ecuador i jagten på stoffetyage, dog uden at finde det. Lee vender tilbage til Mexico via Panama uden Allerton og forbliver den illusionsløse antihelt, rastløs og pågående, verdens centrum, hvad enten tingene lykkes for ham,eller han døjer med sineabstinensanfald. En roman, der bevidst fravælger det udviklingspræg, der kendetegner den klassiske roman, men som sideløbende med Kerouacs bøger kan læses som et udmærketportræt af den første hippie-generation. Forfatterens forord til udgivelsen i 1985 giver læsningen en særlig dimension ligesom det udmærkede efterord af Paul Bowles om hans møde med Burroughs iTanger.