Books / nonfiction

Mental styrke : coaching i Frømandskorpset


Description


Forfatterne beskriver de erfaringer, som de gjorde sig, i forbindelse med udvikling af mental styrke på Frømandskorpsets elevskole. Endvidere hvordan man via coaching kan udvikle sin mentale styrke også i det civile liv, således at man bliver et glad og livsklogt menneske med et robust selvværd.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 10. Oct. 2008

By

By

Mette Fersum

d. 10. Oct. 2008

Bogen henvender sig til alle, der interesserer sig for coaching, og for hvordan det bruges i frømandskorpset.

Bogen er skrevet af Kim Østergaard i samarbejde med psykolog Jens Hansen. Bogen gennemgår, hvordan man bliver elev i frømandskorpset, og hvordan praksis er under øvelser, herunder vigtigheden af disciplin, samarbejde, overblik og motivation. Ligeledes beskrives den sociale del, og hvordan det også er en kompetence. 2. del behandler coachingdelen. Der indledes med et kapitel om coach- og mentorbegrebet, om stress både fysiologisk og psykologisk, om præstationsangst, feedback og succesfaktorer etc. Coachingdelen kommer godt rundt om mange almene psykologiske virkemidler, i forhold til det at arbejde med mental styrke, og de krav der stilles til en eliteenhed. Jeg kunne dog godt have tænkt mig at få lidt anekdoter fra eleverne/lærerne selv, der fortæller deres personlige oplevelser med coaching og dens betydning for en specialenhed. I forordet skriver forfatterne, at ønsket med bogen er at give læseren et billede af, hvad mental styrke er, og hvordan man opnår det via coaching. Umiddelbart synes jeg, det gør at bogen sætter sig lidt mellem forskellige stole - coaching i mental styrke for en specialenhed og for os andre.

Der er skrevet nogle få bøger om frømandskorpset, men ingen som omhandler coaching.

En beskrivelse af livet i frømandskorpset, og hvordan man ved hjælp af coaching kan få større mental styrke. Coachingdelen kan bruges af alle og er mere generel.


Lederne

Årg. 93, apr. (2009)

By

By

Ulrike Micha Noa Nielsen

Årg. 93, apr. (2009)