Books / nonfiction

Træn din vilje


Description


Om hvordan man via viljestyrke kan forbedre og optimere sine præstationer. Forfatterens erfaring stammer især fra sportsverdenen, men den mentale træning kan også overføres generelt til f.eks. opdragelse eller arbejdsliv. Henvender sig til forældre, sportsudøvere, trænere eller klubledere samt til medarbejdere og ledere.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 3. Aug. 2012

By

By

Erik Nicolaisen Høy

d. 3. Aug. 2012

Bogen henvender sig især til sportsfolk, som tror at viljestyrke vil forbedre deres resultater. Forfatteren angiver imidlertid også, at den henvender sig til andre, som vil præstere mere på alle livets felter.

Forfatteren (f. 1948) arbejder som coach og mentaltræner, bl.a. tilknyttet Bjarne Riis' cykelhold. Han har udgivet flere bøger om at træne viljen, Viljens bog, 2010 og Viljen til salg, 2012. Hans udgangspunkt er, at viljen er nøglen til forandring og udvikling, altså mental styrke. Hans filosofi og erfaring stammer især fra sportsverdenen, men han påstår at det også kan overføres generelt til fx arbejde og opdragelse. Ikke bare på et individuelt plan, men også til grupper og hele samfund. Bogen gennemgår hvor viljen sidder, viljen som en "muskel", der skal trænes, overanstrengt vilje, grundelementer i viljen, tester og viljen som understøttelse af evner. Men snarere end teori er bogen ment som en praktisk bog, fx øvelser. Mange cases fortrinsvis fra sportsverdenen illustrerer pointerne. Bogen er let forståelig og praksisorienteret og illustreret med en del diagrammer.

Der er en del bøger om mental træning. De fleste fokuseret på et bestemt emne, fx Bircow: Vilje af stål, 2009 eller Svenstrup Du bliver hvad du tænker, 2012.

Bogens hovedbudskab er: Gør ikke tilværelsen mere kompliceret end den er, men træn i stedet din vilje og gør det, som du måske inderst inde godt ved er bedst for dig selv.