Books / nonfiction

Mentorskab : at udvikle disciple og ledere


Description


Om hvad mentorskab er og specielt hvordan kristent mentorskab kan fremdyrkes i den lokale menighed eller kristne fællesskab.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 21. June 2011

By

By

Jørgen Bartholdy

d. 21. June 2011

Det er kristne, teologer og ikke teologer, der vil bruge mentorskabet i en direkte missionerende sammenhæng, der er denne bogs primære målgruppe.

Oehlenschläger er præst ved den meget aktive Karlslunde Strandkirke. Han tager udgangspunkt i Jesu ord om at gøre "alle folk til mine disciple". Med denne forpligtelse i baghovedet går han i gang med at fortælle, hvad et mentorskab er, hvad der karakteriserer det særlige kristne mentorskab, hvilke roller mentorer indtager for til slut at give nogle råd om, hvordan man får et mentorskab til at fungere i praksis. Bogen er henvendt til mentoren som den initiativtagende og styrende i forløbet. Det er en letlæst lille bog som ikke forudsætter særlige teologiske kundskaber, men som kan bruges af alle, der har lyst til at benytte et mentorskab i et kristent udviklingsforløb.

Der er ikke andet om mentorskab i denne snævre sammenhæng, mens det er langt mere benyttet (og efterspurgt) i ledelsessammenhænge, hvor fx Ott og Tofts Mentorskabets muligheder forekommer at være et rimeligere valg.

Udmærket lille bog som kan vejlede den interesserede læser i, hvordan man kan arbejde med mentorskab i et kristent udviklingsforløb.