Books / nonfiction

Mercedes-Benz (multiple languages)


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 23. Dec. 2011

By

By

Carsten Güllich-Nørby

d. 23. Dec. 2011

Målgruppen er bilinteresserede, og som altid har hvert mærke eller endog model en mere eller mindre dedikeret fangruppe. Kan måske bruges som supplerende materiale til en mindre skoleopgave om biler og bilhistorik.

Lille bog i ny serie fra forlaget, formatet er 13x20, tilsvarende bøger om fx Ferrari og BMW. Bogen er med skiftevis en dansk og svensk tekst. Den følger den bilhistoriske kronologi og fortæller i kortfattet faktuel tekst om opfindelsen af bilen som vi kender den i dag frem til fusionen af mærker, der bliver til Mercedes Benz 1926. Den lille bogs styrke er de mange fotos, mere end 200, hvor man tydeligt ser den fantastiske udvikling fra "Patent Motorwagen", det trehjulede køretøj som bygges af Karl Benz 1885, og som regnes for verdens første bil frem til Mercedes Benz SLS AMG, en absolut topmodel fra 2010. Bogens meget kortfattede stil opfordrer til pluklæsning, og til at man i stedet som ovennævnt nyder der mange fotos, hvor den fulde nydelse af bilernes proportioner dog kæmper en noget forgæves kamp mod den af formatet givne beskedne billedstørrelse.

En anden bog med meget mere bilhistorisk fylde er Christian Frosts Legenden om Mercedes Benz.

Ikke særligt vellykket bilbog, hvor der som nævnt findes bedre alternativer på hylden.



Information and editions