4 skrupskøre historier om Svend Svovl og hans oplevelser med kæresten Bibi og sine to uvenner Frank K. og Palle. Til selvstændig læsning fra ca. 9 år.
I disse 4 historier om Svend Svovl - som vi mødte første gang i bogen Frøken Vampyr (2002) - er han på pærerov om natten nær det uhyggelige Dødens Hus, han jagter en søslange i Søvnløse, han møder en hovedløs greve, og han bliver tryllet om fra at være en frø til at være sig selv igen. Historierne er illustreret med farvelagte tegninger af Lars Petersen.
I disse historier om Svend Svovl er han på hjemmebane blandt søslanger og spøgelser, men også blandt børn og sære voksne i den lille by, han bor i. Historierne er godt fortalt, sjove og ind imellem lidt uhyggelige. Forfatteren har stor sans for ordspil og sjove replikker. Lars Petersen har illustreret med nogle skæve og sjove farvelagte illustrationer, der passer godt til historierne.
De 4 historier i denne bog har været udgivet før som bind 5-8 i serien om "Svend Svovls bedrifter". Teksterne er skrevet om, så de meget korte sætninger fra letlæsningsbøgerne er væk og erstattet af længere forløb. De første 4 -bøger blev redigeret og samlet i 2013 i , der lige som denne bog var i solid indbinding. Einspors fortællestil er helt hans egen, men den kan minde om Benni Bødkers i form og indhold.