En kunstmaler ankommer til en lille by. Noget er helt galt, blandt andet lurer en mørk hemmelighed på byens lille sindssygehospital! En ægte genrehybrid mellem gys, spænding, satire, science fiction og meget andet godt. Til læsere af kulørt og eksperimenterende litteratur.
Maleren Stefan Maryko ankommer, i 1913, til byen Tronhof. Noget er ikke helt normalt i den lille by. På byens sindssygehospital er der blandt andet en patient der omtales "Messias". Snart er fanden løs i Tronhof! Bogen, der oprindeligt udkom i 1918, har i denne udgave fået en sproglig revision, primært i forhold til at tilpasse sproget til nutidig retskrivning. Bogen er en del af serien "Gule roser" fra forlaget Escho.
En meget speciel udgivelse, der både er ambitiøs, underholdende og litterært spændende. I det fine efterskrift beskrives både Laurids Skands som forfatter samt nogle af de tolkninger, man kan sætte i spil når man læser "Messias." Både om datidens syn på nervesammenbrud, på elektricitet og om krigen der lurede i horisonten. "Messias" er dermed meget mere end "bare" en knaldroman.
I genremixet, og i forhold til ambitioner, er det oplagt at dykke ned i Neutzsky-Wulffs forfatterskab og en bog som DrømFarven fra rummet. "Messias" har et slægtskab med flere af Lovecrafts værker, både i forhold til plot, stemning og tilgangen til gyset, så jeg anbefaler at læse en bog som Farven fra rummetI genremixet, og i forhold til ambitioner, er det oplagt at dykke ned i Neutzsky-Wulffs forfatterskab og en bog som Drøm. "Messias" har et slægtskab med flere af Lovecrafts værker, både i forhold til plot, stemning og tilgangen til gyset, så jeg anbefaler at læse en bog som .