Metoj

Jesper Elvings rablende og avancerede lyddigte henvender sig primært til læsere med interesse for ny, eksperimenterende poesi.

Hvordan skriver man en tekst, hvor ordene har en anden funktion end den blot at skulle henvise til en allerede eksisterende betydning eller virkelighed? Hos Jesper Elving sker det i form af lister, trykt i fire spalter på hver side, bestående af et enkelt ord. Langt de fleste af ordene er selvopfundne, (fx: "rimboj", "gojfe", "timmok"), og giver ikke umiddelbart nogen mening. Der er heller ikke nogen åbenlys sammenhæng mellem de enkelte ord og udtryk. De får i stedet karakter af små "readymades", hvor alene lyden og klangen kommer i spil. Bogen er uden paginering, hvilket også fra forfatterens side er et forsøg på at undsige den sammenhæng, eller progression, som sproget og litteraturen traditionelt stræber mod.

Som i den unge Tom Kristensens ekspressionistiske digte sigter Jesper Elvings tekster mod noget der er "skøn som et meningsløst ord". Han knytter sig til en lang modernistisk tradition, og i nyere tid bl.a. til Per Højholts og Hans Jørgen Nielsens konkrete poesi.

I Jesper Elvings lyddigte er det litterære eksperiment ført ud i sin yderste og mest radikale konsekvens. Der er ingen eksisterende "mening" at hænge teksterne op på, og som her manifesteret alene i bogens fysiske form savner man den helt afgørende lydlige dimension som en oplæsning, eller performance, ville kunne bidrage med.

Read the full assessment