Man tager lidt Gustav Wied, lidt Knud H. Thomsen, tilsætter Kaptajn Vom, og voila, en munter og rablende skrøne vokser frem. Den pensionerede søulk Laust Svendsen lever et fornøjeligt ogfordrukkent liv. Så dør hans trofaste kone, gutterne fra beverdingen tager hånd om Laust, og i sidste ende anskaffer de, i den bedste mening, en ny kone. Det skulle de ikke have gjort, for nustarter Lausts kvaler for alvor, lige til den dag hans motorbåd, med madammen ombord springer i luften. Var det mord, eller en ulykke. Den eksentriske, stenrige Meyer (Meyers hus, 1993) går ind isagen med hele sin bande af besynderlige hjælpere, og efter mange muntre forviklinger, får sagen en fornøjelig afslutning. Skæg og ballade, en rigtig skipperskrøne, fortalt for fuld udblæsning,festligt, folkeligt og fornøjeligt.