Film / fiction for children / tegnefilm med realfilmssekvenser

Mia og mig


Description


Mia kan med en særlig bog og et armbånd, forvandle sig til en alf og komme til det magiske rige, Centopia, der er befolket af alfer og enhjørninger. Men den onde dronning, Panthea jagter enhjørningerne så Mia må hjælpe.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 10. Jan. 2014

By

By

Astrid Tang

d. 10. Jan. 2014

På omslaget står "Kendt fra DR" og de piger fra 6 år, der alligevel ikke skulle kende tv-serien, vil blive tiltrukket af det lyserøde omslag med enhjørning, blomster og alfer.

Mia er lige startet på kostskole i Firenze, men har svært ved at falde til. Hun har fået en bog og et armbånd og det viser sig, at de er nøglerne ind til det magisk rige, Centopia, der er befolket af alfer og enhjørninger. Mia bliver også selv forvandlet til en alf, når hun besøger riget og hun kan tilmed tale med enhjørningerne. Men alt er ikke lutter idyl i Centopia. Den onde dronning Panthea, jagter enhjørningerne, for at tage deres horn, der kan holde hende ung. Mia må sammen med alfeprinsen, Mo, og alfekrigeren, Yoku, bekæmpe Panthea og redde Centopia. Serien er en blanding af real- og animationsfilm. Når Mia befinder sig på skolen er det realfilm, mens alfernes verden er animation.

Adgang til et magisk land er ikke et nyt emne i bøger eller film, men der er ikke ofte at enhjørninger spiller så central en rolle. I "My little pony" er der enhjørninger, men målgruppe er yngre og stregen væsentlig mere tuttenuttet. Her er stregen mere som en blanding af W.I.T.C.H. og Barbie - fairytopia.

Serien er en international co-produktion og det ses bl.a. i den noget ferske historie og animation. Afsnittene er bygget over samme læst: Mia får en gåde, kaldes til Centopia, hvor den løses og kommer tilbage til den virkelig verden bagefter. Det er mainstream, men det vil nok ikke genere målgruppen.