"Jeg forstår ikke, hvad alle beklager sig over i forbindelse med det at blive ældre. Der er jo retfærdighed til: alle får lov til at være unge, og overlever man bliver man gammel." Sådan udtrykker en af de mange anonyme, midaldrende kvinders stemmer i denne ironisk, vittige bog om kvinder og alder. Ja, det lyder så enkelt og banalt, og sådan ser virkeligheden desværre heller ikke ud. I erindringsform, i dagbogsform, i telefonsamtaler, i breve, i familie- eller venindesituationer gives der et indblik i de midaldrende kvinders tanker, erfaringer og oplevelser. Der ironiseres over ugebladenes evindelige gode råd, venindesamtalerne og alle kvindernes egne (overflødige) selvrefleksioner, Her gives der plads til alle de skæve vinkler, og kvinderollen vendes også på hovedet, så den politiske korrekthed får et fur. Her er strejf af melankoli, sandhedens klare øjeblikke, men først og fremmest er det befriende og morsom læsning a la karakteren Bridget Jones i Helen Fieldings populære romaner, blot for en lidt ældre aldersgruppe. For midaldrende kvinder og dem, der er på vej til at blive det.