For kvinder over 60, men yngre udgaver af kvindekønnet kan også med fordel læse med.
I sin sædvanlige veloplagte stil causerer Lone Kühlmann over det at blive ældre. At skulle se sig selv omtalt som "ældre kvinde" i avisen er en hård nyser, netop for den generation af kvinder, som hun selv tilhører, og som absolut ikke har tænkt sig at gå af mode. I et humoristisk, hurtigt og energisk sprog påviser hun, hvordan kvinder over 60 omtales og sættes i bås, men hun forfalder ikke til selvmedlidenhed på kønnets vegne, men konstaterer, at de kvinder der interesserer sig for andet og andre end dem selv, såmænd nok er dem, der længst bevarer det ungdommelige og attraktive. Bogen er hurtigt læst, morsom og har det mundtlige foredrags karakter Kan læses i små bidder, der kan give det daglige grin og den selvopbyggelighed, der behøves, hvis man står foran spejlet og konstaterer, at tiden, hvor man kunne bruge spaghettistropper, nok er ovre.
Bogen ligger i forlængelse af forfatterens egen Lev selv, 1994.
En god gavebog til veninden, men absolut også relevant på bibliotekerne, hvor den nok skal blive et tilløbsstykke for de kvindelige læsere.