Books / fiction for children / roman

Midnat på Moonstone


Description


Den 12-årige pige, Kit, føler sig utilstrækkelig og løber hjemmefra. Hun tager ud til sin morfar, som har været uden kontakt til familien i mange år. Nu bestyrer han er gammelt, støvet og forfaldent museum for gamle klædedragter.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 31. Oct. 2019

By

By

Vera Hollerup

d. 31. Oct. 2019

En rigtig sød, spændende og rørende bog om den 12-årige pige Kit og de mystiske spøgelser på Moonstone Klædedragtsmuseum. Museet er i forfald og er truet af lukning. Dejlig bog for 9-12-årige.

Kit klarer ikke optagelsesprøven på en fornem skole, men vil også hellere ind på en skole, hvor man dyrker kunst og kreativitet. Det passer dog ikke hendes far. Da han er ude at rejse, beslutter Kit at forlade hjemmet. Hun tager ud til sin morfar, som ikke har været i forbindelse med familien i mange år. Morfaderen bestyrer "Moonstone Klædedragtsmuseum", der holder til i et gammelt og forfaldent palæ. En spekulant pønser på at købe museet og indrette det til konference-center. De udstillede mannequindukker i misligholdte dragter viser sig at have deres eget liv og spøger om natten.

Det er en velskrevet og original spøgelseshistorie med en anderledes type spøgelser. Historien er på ingen måde uhyggelig, men mere opbyggelig. Spøgelserne har forskellige moralbegreber og fordomme, men lærer at samarbejde med Kit og morfaderen. Kit og hendes familierelationer - især til morfaderen - er fint og indfølende skildret. Kit er en selvstændig og sympatisk pige, som mange piger vil kunne identificere sig med. Mange flotte sort-hvide illustrationer. Forsidens nostalgiske elegance matcher fint bogens indhold.

Oscar Wildes klassiske spøgelseshistorie Canterville-spøgelset har også en god blanding af spøgeri, gamle bygninger og nostalgi.