Books / fiction / roman

Midt i horisonten


Description


13-årige Gus bliver vidne til familiens sammenbrud i den varmeste sommer i mands minde, da moderen finder sammen med Cecile, og faderen går fallit med sit landbrug.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 16. Feb. 2017

By

By

Grethe Lorentzen

d. 16. Feb. 2017

13-årige Auguste med kælenavnet Gus tager sine første skridt ind i de voksnes verden med en tung baggage. Til læsere af gode romaner om barndommens land.

Det er den varmeste sommer i mands minde. Året er 1976. Gus bor sammen med sine forældre, søster Lea og den retarderede Rudy på familiens landbrug i Schweiz. Han vil gerne blive ved med at være barn lidt endnu, og have sin mors omsorg, men det er den sommer hans familie, ligesom afgrøder og græs, går i opløsning, og faderen går fallit med sit landbrug. Han selv mister sin barnlige uskyld da han overværer en kærlighedsscene mellem moderen og hendes veninde Cecile. Roland Buti er fransktalende schweizisk forfatter. For romanen modtog han Prix Suisse de Littérature.

Betagende roman om en dreng, som af omstændighederne bliver tvunget ind i de voksnes verden. Drengens verden er beskrevet ud fra den voksnes perspektiv af Gus, som underspillet betegner sommeren 1976 som "en parentes" i denne tilbageskuende og sansemættede fortælling om en sommer, som blev et vendepunkt i en drengs liv. Velegnet til læsekredse.

Peter Bieri 1944-), som skriver under pseudonymet Pascal Mercier, er også en læseværdig schweizisk forfatter. Max Frisch (1911-1991) og Friederich Dürrenmat (1921-1990) var begge centrale tysksprogede forfattere i efterkrigstiden. Jens Blendstrup skriver rørende om en drengs univers i 1970'ernes Århus i Luskefisefortællinger.