Midten, værdicentret som med faldet ud af den kristne enhedskultur forsvinder og erstattes af modernitetens tomhed og splittelse - sådan karakteriserer forfatteren kernen i Villy Sørensens essayistiske, filosofiske forfatterskab som bogen er en indføring i. Det er en historisk-kronologisk læsning, bygget op omkring tre hovedafsnit, "Æstetikeren", "Etikeren" og "Humanisten", der med udgangspunkt i hver sit hovedværk påviser udviklingen i forfatterskabet. Digtere og dæmoner, 1959, arbejder med en æstetisk og eksistentiel forståelsesform, hvor den kunstneriske fortolkning skaber den midte som kan fortolke spaltningen. I Uden mål - og med, 1973, kommer de etiske og moralske begreber i centrum sammen med forsøget på at indkredse de elementære værdier og behov som er begrundet i selve den menneskelige natur, mens VS i den seneste fase, (Seneca, 1976, og Jesus og Kristus, 1992), vender tilbage til humanismens historiske rødder. Bogens styrke er den grundige, loyalt refererende og sammenfattende fremstilling af VS's filosofi som helt ud i det sproglige holder sig inden for VS's egen forståelseshorisont. For en mere historisk-kritisk tilgang til forfatterskabet må man gå til andre kilder, f.eks. Johan Fjord Jensen i Efter guldalderkonstruktionens sammenbrud, 1981.