Hauberg Mortensen har baseret denne bog på basis af ca. 30 timers båndoptagelser af samtaler, som han førte med Villy Sørensen i dennes sidste leveår, sidste optagelse fandt sted 6.9.01, og Villy Sørensen døde 16.12. Aftalen var, at Villy Sørensen inden samtalerne koncentrerede sig om erindringer fra de årtier, han levede, startende med barndommen i 30'erne, for at have stoffet gennemtænkt og bearbejdet til samtalerne. Hauberg Mortensens spørgsmål og kommentarer er klippet ud af de udskrevne samtaler, som efterfølgende er blevet let redigeret, så teksten fremstår som en levende monolog. Her er tidligere barndomserindringer, erindringer om familie, venner og forfatterkolleger, gennemgående er faserne i forfatterskabet og arbejdsformen, som tiltagende skrøbelighed - ikke mindst ryglidelsen - får afgørende indflydelse på. Bogen er et godt billede af Villy Sørensen, og den kan udmærket stå alene som en slags (selv)portræt, men den er også god at have med ved læsningen af f.eks. erindringerne og På egne veje.