Books / fiction for children

Mik Mekaniks første bog - maskiner i bjergene


Description


Billedbog. Mik Mekanik og hunden Bøf ser på maskiner, der arbejder i sneen. De ser på snekanonen, T-liften, svævebanen, pistemaskinen, snescooteren og snebussen. Bøf prøver også at trække en hundeslæde.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2008

By

By

Pia Boisen Michelsen

d. 18. Dec. 2008

Billedbog fra 3 år om de maskiner, man kan møde på skiløjperne om vinteren. Bogen kan fx anvendes som optakt til en skiferie, da der er mange sjove skisportsaktiviteter på billederne.

Mik Mekanik og hunden Bøf tager op i bjergene for at se på maskiner, der arbejder i sneen. De ser på snekanonen, T-liften, svævebanen, pistemaskinen, snescooteren og snebussen. Til sidst møder de et hundespand, og Bøf hjælper med at trække hundeslæden. Sød og enkel svensk billedbog, der i kortfattede vendinger forklarer, hvad de forskellige maskiner laver. Enkelte ord og begreber er lidt svære, som fx snowboard og pistemaskine. På den anden side er det jo tingenes navne, og det er heldigvis ikke så afgørende for historien, at man forstår de svære ord. Illustrationerne er ret klassiske, og understøtter teksten godt. Billederne er tegnet op med let blyantsstreg og udfyldt med klare vandfarver i blå, grønne, røde og gule nuancer. Der er mange hyggelige vinterdetaljer at snakke om udover maskinerne.

Serien Mik Mekaniks første bog udmærker sig ved sin enkelhed i sprog og handling i forhold til andre tekniske billedbøger. Der er fx et stort spring til serien Mik Mekanik fortæller, som bl.a. beskriver begreber som magnetisme og lignende.

Sød billedbog for de mindste om maskinerne på en skiløjpe. Fin enkel tekst og klassiske akvarelbilleder i klare farver.