Mikki tager af sted

En billedbog med en dannelseshistorie om at "finde sig selv". Den kan bruges sammen med børn fra 4-7 år, i hjemmet, daginstitutionen og indskolingens første årgang.

Bogen er oprindelig udgivet på tysk i Schweiz. Der er mange kaniner i hulen. Mikki synes der er for mange, det er svært at finde fred til at tænke, når der 7 andre i hulen. Han besøger onkel Henry, som elsker skrot. Mikki ser på stjerner, og gemmer sig i en stor hat, hopper ned på ryggen af en hund, inden han vender hjem til det og dem han egentlig savner; mor, far og de 6 brødre og søstre, han har. Det er godt at komme hjem, når man har været ude at opleve. Forfatter/illustrator ses hidtil ikke udgivet på dansk. Illustrationerne har en fin dybde i perspektiverne. Der bruges heldækkende farver, i den lysere og klarere ende af skalaen, men "lyset" i billederne er alligevel blødt. Figurerne er sympatiske, og kaniner er jo søde, men heldigvis holder de sig på den rigtige side, og undgår at blive sødladne. Teksten er beskrivende med Henry i fokus, og det er let for børn, tror jeg, at identificere sig med ham. Forside og bagsidetekst fungerer i forhold til indhold.

Temaet er selvværd og at finde sig selv, og finde ud af, hvad "man" gerne vil. Det har vi en del bøger om, som fx Wroaar! brøler den lille løve, 2009, der måske er en smule lettere tilgængelig, og den lidt mere humoristiske Hr. Skaldemus kan ikke dunke, 2006.

En ganske vellykket billedbog om emnet, der kan supplere de bøger, vi allerede har om emnet.

Read the full assessment