Kortroman af georgiske Jelena Botjorisjvili, der fortæller træk fra en helt almindelig og nærmest lykkelig hverdag i Sovjetunionen. For alle romanlæsere.
Romanen er bygget op som et brev, som en far skriver til sin søn, Frederick, der skal giftes og drager på bryllupsrejse. Faren og fortælleren bor nu Canada, men han voksede op i Georgien, da landet fortsat var en del af Sovjetunionen, og nu vil sønnen besøge sin farfars grav i Georgien. I brevet til sønnen hører vi fortælleren erindre træk fra den sovjetiske hverdag og prøve at forklare, "hvordan vi alligevel kunne være lykkelige ... Vi var forbundne, vi var som én". Fortællerens far var partifunktionær, og han skrev taler til sine overordnede, mens moderen var en skuespiller, hvis talent aldrig blev opdaget af andre, og ægteskabet var ganske temperamentsfuldt.
Det er let og ligetil at læse denne lille og overskuelige roman, som charmerer med sit på en gang morsomme og vemodige tilbageblik på en tryg opvækst i et samfund, der dog også havde en række absurde og uhyggelige træk. Romanen giver os en solidarisk og varm skildring af en helt almindelig hverdag i Sovjet, og den tid mange tænker tilbage på med længsel.
Katri Lipson skildrer den samme tid i KosmonautKvinders løgneStørre end livet, hvor miljøet dog er betydeligt koldere, og andre skæbner finder vi i Ulitskajas Kvinders løgne. Den stærkt skrivende Ilmar Taska har sovjetisk Baltikum som emne i novellesamlingen Større end livetKatri Lipson skildrer den samme tid i Kosmonaut, hvor miljøet dog er betydeligt koldere, og andre skæbner finder vi i Ulitskajas . Den stærkt skrivende Ilmar Taska har sovjetisk Baltikum som emne i novellesamlingen Større end livetKatri Lipson skildrer den samme tid i Kosmonaut, hvor miljøet dog er betydeligt koldere, og andre skæbner finder vi i Ulitskajas Kvinders løgne. Den stærkt skrivende Ilmar Taska har sovjetisk Baltikum som emne i novellesamlingen .