Books / nonfiction for children

Min første bog om dinosaurer


Description


Om fossilfund og forskernes arbejde og resultater. Forskellige dinosaurer. Mange farveillustrationer.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 11. Dec. 2002

By

By

Else Lerche

d. 11. Dec. 2002

Parret har tidligere lavet Dinosaurer fra fødsel til død, 2000. Den er sværere og giver fyldigere oplysninger. Der er mange bøger om emnet, men interessen er umættelig. Bedømte bog giver en udmærket første indføring. Man kan så læse mere uddybende i andre bøger. Den dramatiske forside vil fange de femårige, 10-årige kan læse den selv. Bagsiden oplyser om målgruppe og om lidt af indholdet. Layoutet er roligt og overskueligt. Omfanget af oplysninger er begrænset, men de der gives, virker relevante og forståelige. Teksten er skrevet i et klart, forholdsvis letlæseligt sprog. De mindre og store, flotte farveillustrationer er lette at aflæse. Bogen er produceret på basis af materiale anvendt til produktion af en cd-rom. De fire første sider giver indblik i hvordan vi har fået viden om dyrene. Så beskrives 11 arter, seks planteædende og fem kødædende, hver får et opslag. En stor illustration af dyr med omgivelser fylder det meste. Herpå er trykt en beskrivende tekst der tager udgangspunkt i billedet. I en bred margin er tre billeder af detaljer med tekst der uddyber oplysninger om dyret. Illustrationerne imellem er der ikke taget hensyn til størrelsesforhold, men dyrenes mål m.m. kan aflæses i et afsnit med fakta om dinosaurer. Der er register.


The libraries' assessment

d. 11. Dec. 2002

By

By

Lars Damm Jensen (skole)

d. 11. Dec. 2002

Titlen på denne dinosaurbog er lidt misvisende i forhold til indholdet. Den engelske originaltitel How we know about dinosaurs er langt mere dækkende. Indledningsvis fortælles om, hvordan forskerne arbejder, hvilke konklusioner de kan drage ud fra fund og forudsætninger såsom samarbejde med geologer, aftryk og fossiler af både dinosaurer og miljøet, de levede i. Derefter 11 tosiders opslag af forskellige dinosaurer. Opslagene er ens opbyggede med en stor tegning, der fylder 80% af pladsen. Derudover en brødtekst, der fortæller om arten, dens udseende og levevis. Yderst i højre spalte 3 inserater med specialoplysninger. Bagest et overskueligt faktaopslag bl. a. med stamtræ og dinosaurordbog samt oversigt over de omtaltet arter. En god bog i rækken af de mange dinosaurbøger med en lidt anden indgangsvinkel til emnet. Fagligt velfunderet bog for elever fra 5. klasse og opefter. Jo ældre eleverne bliver, jo større fagligt udbytte får de.