Books / fiction / roman

Min historie


Description


Melankolsk og tankevækkende historie om Pigen Zilan, der sammen med sin bror er flygtet til Danmark. Resten af familiens skæbne er uvis, men de er formentlig blevet myrdet. Deres brøde var at hjælpe en såret fremmed soldat, så nu sidder Zilan på et asylcenter i Danmark og fortæller sin historie.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 11. Apr. 2013

By

By

Steffen Gordon Nielsen

d. 11. Apr. 2013

Vedkommende fortælling om det at være flygtning. Nok primært for voksne, men bogens tema og det korte format (131 små sider, hvoraf teksten kun fylder 3/4) gør at den sagtens kan læses fra folkeskolen ældste klasser. Godt omslag, med anbefaling af Manu Sareen.

Zilan B. er pseudonym for en dansk forfatter, der har ønsket at være anonym. Da bogen er skrevet med stor indlevelse og indsigt, må man formode at forfatteren har haft flygtningeproblematikken tæt inde på kroppen, og omslagsteksten nævner da også, at historien er baseret på autentiske hændelser. Pigen Zilan er sammen med sin ældre bror flygtet fra sit hjemland og befinder sig nu i Danmark. Resten af familiens skæbne er uvis, men de er formentlig omkommet. Deres brøde var, at de hjalp en såret fremmed soldat, men det blev opdaget af regeringstropperne. Nu sidder pigen på et asylcenter i Danmark og fortæller sin historie, mens håbet om at se resten familien langsomt svinder. Omstændighederne gør, at handlingen formentlig foregår i den kurdiske del af Irak under den første golfkrig, men det er ikke væsentligt for handlingen, som er en universel historie om overgreb og flygtninge. Det er en yderst velskrevet og poetisk, nærmest lyrisk fortælling, som er svær ikke at blive grebet af.

Den lyriske og ordknappe stil adskiller sig en del fra de øvrige bøger om samme tema.

Nok lille af størrelse, men stor i sin menneskelige indlevelse. Den tankevækkende historie og det smukke melankolske sprog, gør læsningen til en stor oplevelse.


Jyllands-posten

d. 18. May 2013

By

By

Katrine Sommer Boysen

d. 18. May 2013


Politiken

d. 11. May 2013

By

By

Steffen Larsen

d. 11. May 2013