Books / nonfiction for children / atlas

Min store bog om jorden


Description


16 illustrerede landkort med kortfattede oplysninger om kontinenter og lande, bl.a. Nordeuropa, Østeuropa, Ishavet og Antarktis. Også opslag om, hvad et landkort er, og hvordan man læser det.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 27. July 1998

By

By

Bo Knudsen

d. 27. July 1998

Pænt og indbydende, men noget overfladisk billedatlas, for børn fra ca. 6-7 år. Bogen har først en generel indledning om jorden, derefter får vi på hvert opslag en del af kloden præsenteret. Eksempelvis får Sydamerika et opslag, Nordamerika to opslag og Europa fire opslag. Vi ser landenes navne, de fleste hovedstæder, vigtige bjerge, floder o.l. samt en masse små tegninger af seværdigheder og produkter. I et lidt fortegnet Danmark ses en ko, en gris, Legoland og Den lille Havfrue. Til slut er der et udvalg af flag og register over landene. Den eneste anden titel, der er at sammenligne med, er Gyldendals billedatlas (1991), også med titlen Gyldendals store børneleksikon - Billedatlas (1993), som har sværere tekst og ca. dobbelt så mange sider. Men i bøgernes opbygning og på de små tegninger af seværdigheder m.v., er der meget stor lighed. Ofte er de små figurer identiske i de to bøger. Bogens kort er håndtegnede, og det bevirker, at landenes omrids er noget udglattede. Der foretrækker jeg de mere detaljerede kort i Gyldendals billedatlas. Men bogen virker indbydende og appellerende med de fine farver og de to børn i luftballon som gennemgående figurer. Den korte tekst er enkel og børnerettet, men beregnet til oplæsning, da der er mange lange ord.


The libraries' assessment

d. 27. July 1998

By

By

Karsten Boll (skole)

d. 27. July 1998

Dette er endnu en oversigtsbog om Jordens udseende, der klart henvender sig til de yngste. Der er farvelagte konturkort, der meget groft skelner mellem lavland, højland, ørken og is/sne. Derudover er der tegnet enkelte væsentlige figurer på, som kendetegner de enkelte verdensdele/områder (fx den kinesiske mur). Målet er at give en begyndende indsigt i, hvad der kendetegner de enkelte verdensdele og de udvalgte områder. På hvert opslag er der mellem 9 og 12 linjers brødtekst. Herudover små supplerende bemærkninger - fx forklaringer til landes placering på kortet, hvis det ikke er vist det rigtige sted (New Zealand) samt konturforklaringer. Der findes et register over lande og stater - samt en side med udvalgte flag (60 i alt), men der er ingen direkte logik i udvælgelsen. Bogen giver en noget sporadisk indsigt. Der er også kommet et "begynderatlas" fra Atelier, men ingen af de to bøger er så målrettede og gennemarbejdede som Natur/teknik atlas fra Alinea 1996. Illustrationerne passer udmærket til målgruppen, som er fra lige før skolestarten for videbegærlige børn som fælles forældre/barn læsning og som bladrebog til selvstudium i indskolingen.



Information and editions