Henrik Dahl har tidligere beskæftiget sig med det moderne samfund og de konsekvenser og udfordringer nutidens livsstil har. I denne spændende bog beskriver han de falske forestillinger, mange har om de gode gamle dage, og det forandringstempo som præger det moderne samfund. Med udgangspunkt i mormorens liv fra 1903 påviser han, at forandringerne i det 20. århundredes første halvdel var større og mere radikale end i 2. halvdel som mere var præget af stabilitet. Han siger ikke, at der ikke er fart og tempo på udviklingen i dag. Det har der imidlertid altid været, men betingelserne er ændrede. Folks identitet blev tidligere givet til en, i dag skal man selv vælge den. I det hele taget er nutiden karakteriseret ved valg i et komplekst samfund. Dahl trækker meget på Lars Qvortrup og Niklas Luhmanns tanker om det hyperkomplekse samfund, og i sine analyser kommer han bredt rundt om centrale forhold indenfor religion, kunst, medier, retsvæsen m.v. En af hans pointer er, at det at erindre er et samfundsmæssigt funktionssystem, som kan nedsætte kompleksiteten, og at vi ikke erindrer nok. I stedet fokuserer vi på fremtiden og forøger dermed kaosopfattelsen. Bogen er velskrevet, visse steder lidt vanskelig tilgængelig og med meget stof til eftertanke.