Books / nonfiction / opskrifter

Mine muslinge favoritter


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 8. Aug. 2011

By

By

Birgit Sloth

d. 8. Aug. 2011

Et lille hæfte i A5 tværformat med opskrifter på retter med blåmuslinger. Der er en god forside med et farvefotografi af en appetitvækkende ret med muslinger. Muslinger er en lidt overset dansk delikatesse i dag. Her er den første specialkogebog, og den er nem at bruge, hvis man ønsker flere anvendelsesmuligheder af muslingerne,.

Forfatteren fortæller på bagsiden, at interessen for muslingeretter opstod under en ferie i USA, men ellers er der ingen personlige oplysninger, kun opskrifter, praktiske oplysninger om tilberedning og lidt information om muslingers levevilkår og historie. Der er opskrifter på forretter, supper, hovedretter samt lidt tilbehør som brød og saucer. Fotografierne er få, sort/hvide og ikke særlig gode. Opskrifterne er enkle og nemme at følge.

Opskrifter med muslinger findes i mange brede kogebøger og specielt mange er der i Skaldyr af Katrine Klinken og de to egnskogebøger: Limfjordens fristelser og Et hav af fynske fristelser.

Den første specialkogebog om blåmuslinger angiver nogle nye anvendelsesmuligheder, men udgivelsen drukner let i mængden af store flotte kogebøger. Den vil nok kun efterspørges af dem, der specielt ønsker opskrifter med muslinger.



Information and editions