Minestrygning og langfart : en søofficers oplevelser

Topp fortsætter her efter Op i masten (04721) med en selvstændig erindringsbog. Vi følger ham lige efter krigen som reserveofficer og skibschef på en minestryger. Topp beretter om uddannelsen, lidt om forholdene i søværnet samt personlige oplevelser og episoder til søs og i land. Fra slutningen af 1960-erne blev Topp kaptajn i langfart hos rederiet Ove Skou, hvor han bl.a. et par gange måtte erstatte uduelige eller fordrukne kaptajner. Topp lægger som i første bog ikke skjul på, at valget af livet til søs ikke var efter eget ønske, og han her gennem årene var under hårdt pres af faderen. Alligevel holdt han ud og følte sig meget velanskrevet som kaptajn. Topp fremstår for mig som en viljefast til tider ret ilter lidt selvretfærdig person, der er meget bevidst om egen rolle. Han er ikke manden, der glemte en for ham urimelig behandling og reagerer fx skarpt, da han af rederiet føler sig tvunget til at sejle et havareret skib over Atlanten. Erindringerne giver et vist indblik i livet til søs i perioden, men det noget magre sproglige udtryk og vægten på privat gøren og laden, mad og drikke m.m. devaluerer for mig desværre væsentligt både den alment maritimt historiske og underholdningsmæssige værdi. Derudover forbavsede det mig, at en fhv. søofficer medtager så væsentlige fejlagtige oplysninger om fx minesprængningen af S/S Kjøbenhavn 1948 og søslaget ved La Plata 1939.

Read the full assessment