Bøger / faglitteratur / erindringer

Med splitflag og højagtelse : otte fortællinger om livet og dannelsen ombord på et ØK-skib i 1960'erne


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. sep. 2016

af

af

Kresten Søe Christensen

d. 23. sep. 2016

Oplevelser om søfolk, skibe og sørejser til eksotiske himmelstrøg, hvor østens krydderier hænger i luften, inden de første måger viser sig i varmedisen ved indsejlingen til havnene. Til maritimt interesserede, nuværende og tidligere søfolk.

Bogen indeholder otte fortællinger om livet på ØKs skibe i 1960'erne. Alle skrevet af tidligere ØK-ansatte: kaptajner, styrmænd, maskinmestre, stewardesser og skibsdrenge om den modning livet til søs gav dem. Oplevelserne under sydens sol og kvælende varme, østens lokkende eksotiske miljøer, arbejdet og hierarkiet ombord, maden, oplevelserne i land og de første bekendtskaber med barer, spiritus, spændende indkøb og pigerne i havnene. Bogen er illustreret med billeder af skibene, åstederne og livet om bord. De sidste ofte fra egne fotoalbum.

Ikke alle beretninger er lige drevne i pennen, men de fleste er fyldt med små og store oplevelser og giver gode tidsbilleder om at være ung til søs i 1960'erne med fx beatmusikkens sejrsgang, transistorradioer, Kennedy og mødet med kommunismens forstemmende grå virkelighed i Østeuropa og Kina. For tilegnelse kræves lidt forhåndsviden om perioden og sømandsvilkårene. Forudsætninger, som dog vil være til stede hos målgruppen, der vil få et godt tidstypisk stykke dansk søfartshistorie med et vedkommende indtryk af dagliglivet om bord.

Af andre ØK-erindringer den mere litterære Sømænd i ØK-stilSnesejler. Bind 1 og den mere sammenlignelige SnesejlerAf andre ØK-erindringer den mere litterære Sømænd i ØK-stil og den mere sammenlignelige Snesejler.



Informationer og udgaver