Books / fiction for children / roman

Mini som detektiv


Description


Storebror Mads er slem til at drille lillesøster Mini på syv. Men da han bliver beskyldt for at have stjålet en pung, er det Mini, der opklarer sagens rette sammenhæng.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 31. July 1997

By

By

Ulla Møller

d. 31. July 1997

Serien om den 7-årige Mini har alt det, der kan lokke de 8-9 årige til at kaste sig ud i læsningens svære kunst. Festligt omslag, god bagsidetekst og sjove illustrationer med talebobler, der indgår som en del af teksten. Hertil kommer en letlæst tekst og en god typografi, samt sidst men ikke mindst en sjov og spændende historie. Her i seriens sjette bind handler det om forholdet mellem søskende. Rammen om historien er en hverdagsrealistisk krimigåde. Storebror Mads er slem til at drille Mini. Hun derimod holder uforbeholdent af ham og er altid parat til at hjælpe. Det er hun også, da Mads får skyld for at have stjålet en pung. Hendes detektivarbejde opklarer sagen, og Mads må indrømme, at han har en dejlig søster.


The libraries' assessment

d. 31. July 1997

By

By

Vibeke Axelsen (skole)

d. 31. July 1997

Da jeg læste denne bog højt i 1. kl., sad alle 23 - normalt meget ukoncentrerede - børn bomstille med åben mund og lyttede. Handlingen og emnet fænger den alder, og sproget er nemt forståeligt for dem. Børn i 2.-4. kl., der selv kan læse, vil med garanti også synes, at bogen er god. Vi møder Mini, som forfatteren tidligere har skrevet om. Hun er 7 år og går i 1. kl. Hun har en storebror Mads, der går i 3. kl. Han bliver en dag beskyldt for at have stjålet en pung, og selvom han benægter det, er der ingen udover Mini, der tror på ham. Hun sætter sig for at bevise, at han er uskyldig, og hun får hjælp af sin bedste veninde Maxi. Bogen er meget velskrevet og spændende fortalt. Bogstavtypen er stor og enkel. Siderne er krydret med sjove, livlige sort/hvide tegninger med replikker, der indgår i handlingen. Omslagsillustrationen er appetitvækkende. Den er i farver, fyldt med liv, og den viser den rødhårede Mini og veninden Maxi i deres detektivudklædning.