Denne digtsamling udkom første gang i 1967 og har i flere år været udsolgt fra forlaget og umulig at få fingre i. Det rådes der nu heldigvis bod på med dette nye oplag. Der findesdigtsamlinger, man kan læse igen og igen og blive ved med at få mere og mere ud af. Det gælder generelt for Nordbrandts digte og således også for disse. Allerede i denne tidlige digtsamlingbesynges de temaer så som: kærligheden, kvinden, døden, forfaldet, fraværet, tomheden, Grækenland og poesiens blå blomst med rosenduft, som digteren siden har rendyrket med sin formidablesprogsans, musikalitet, smertefulde indsigt og nærmest lyriske magi. Her er undergangsvisioner, drømme- og erindringsdigte kyndigt, æstetisk og mesterligt orkestreret. Nordbrandt kan beskrive det,der almindeligvis ikke kan beskrives. Han færdes i et digterisk rum, hvor der er ualmindeligt højt til loftet, dybderne er så skræmmende, og hvor det forfærdende og smukke ofte overskriderhinandens grænser. Digte, der er ladet med så mangemegatons poesi, at ens sjæl rystes og oplyses af titaniske erkendelseslyn under (gen)læsning. Det er verdenslitteratur på dansk.