Det er ikke så ofte at danske digtsamlinger genudgives. Flere af Henrik Nordbrandts er med rette blevet det og således også denne, der første gang udkom i 1969 og var digterens tredielyrikudgivelse. Nærværende værk er delt op i seks afsnit med overskrifterne: "Meditation", "Postkort", "Syvsoverne", "Intet", "Noget", "En dødedans". Allerede disse titler fortæller noget om detemaer, som digteren her beskæftiger sig med, og som man siden ofte støder på i hans værk. Det drømmende meditative, indtryk fra eksotiske rejser og fremmede lande, identitetsspring ogbevidsthedsskred, tomhed og fravær, død og dekadence; - og så naturligvis kærlighedens sødme og håbløshed i de sarteste nuancer og med overvældende styrke. Ingen digte kan få mig til at føle'suset' som Nordbrandts kan. Det er fascinerende og svimlende dejligt at give slip og lade sig føre ind i denne verden af musisk vellyd, afgrundsdyb skønhed og bittersød smerte. I glimt når manfrem til underbevidsthedens glemmesteder ogafkroge, hvor der almindeligvis er uigennemtrængeligt hemmelighedsfuldt. At læse disse digte er som at hælde fremkaldervæske på sjælens filmnegativer. Etbevidsthedsudvidende stof uden farlige bivirkninger. Poesi med 'staying power'.